Energiberegninger

Overvejer du at bygge nyt, til eller om, så er der altså nogle krav der skal overholdes. Især vigtigt for tiden er det, at man holder øje med energiberegningen. Der er nogle helt specifikke krav, der skal overholdes, for at sikre sig, at der ikke bruges unødvendigt meget energi.

Lovmæssige krav

Men hvilke krav, skal der så overholdes, når det kommer til energiberegninger? Det er de gældende paragraffer fra Bygningsreglementets 2018, kapitel 11 Energiforbrug. Her hedder §250 – §256 følgende ”Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet”

Hvis du overvejer at bygge om, bygge om eller bygge til, er først step altså at læse paragrafferne igennem, forstå dem, og lave den nødvendige energiberegning. Ellers risikerer du, at dit byggeprojekt ikke bliver godkendt – og det er en situation, man helst gerne vil undgå.

Forskellige typer af energiberegninger

Det er alt efter hvilken slags byggeprojekt, der er snak om, at man skal vurdere hvilken slags energiberegninger, der er nødvendig. Der er tre former for dokumentation, når det kommer til beregninger. Varmetabsberegning, energirammeberegning eller varmetabsrammeberegning.

Også dette skal tages med i overvejelsen, når du bygger.

Hvis du bygger nyt, er en energirammeberegning nødvendig. Til gengæld hvis der er snak om et sommerhus eller en tilbygning, er en varmetabsrammeberegning eller varmetabsberegning dét, der som minimum skal til.

Hvad kræver det, for at udføre en energiberegning?

Igen går det meget an på, hvilken slags byggeprojekt, der er snak om. Her kommer der nogle hurtige informationer om, hvilke oplysninger du skal kunne videregive, for at en energiberegning kan gå igennem.

Varmetabsberegning:

En simpel og enkel varmetabsberegning af U-værdierne for enkeltstående bygningsdele, er der ikke behov for andet end konstruktionsopbygningen af alle bygningsdele. Her er der altså tale om, hvilke materialer bygningsdelene er lavet af. Herunder indgår tykkelsen af lagene i konstruktionen og derudover også hvilken type isolering, du har tænkt dig at isolere dit byggeprojekt med.

Varmetabsberegning:

Oplysningerne her er egentlig de samme som i en varmetabsberegning. Dog kommer der lige nogle yderlige oveni. Her skal du også opgive arealet af ydervægge, vinduer, døre og tag. Her foretrækkes som oftest plantegninger, der er målsat samt facade- og snittegninger.

Hertil er det også yderst relevant, at dør- og vinduestyper er kendte. På denne måde bliver varmeberegningen langt mere præcis – og alternativt risikerer du, at der stilles krav til disse, og at du ikke selv har valget om, hvilke du ville foretrække.

Disse oplysninger skal oplyses, så du kan sikre dig, at dit byggeprojekt lever op til alle paragrafferne i bygningsreglementet. Eksempelvis står der også i §255 at: ”Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal projekteres og udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af:

  • Fugt i konstruktioner.
  • Utilsigtet luftgennemgang gennem indgangspartier i f.eks. butikker, kontorer og hoteller.
  • Utilsigtet luftgennemgang gennem bygningsdele, f.eks. varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning.

Herefter er der ikke meget andet at sige, end held og lykke med dit byggeprojekt – og husk nu varmeberegningen!

Spar nemt og hurtigt på varmen

Der er mange tips til at spare på varmen, mange af dem er ting, du kan gøre til vane. Det kan altså hurtigt ses på varmeregningen!

Et af de mindre kendte er, at du skal lufte ud på en bestemt måde. Det skal gøres ofte men samtidig også helt kortvarigt. Maks 5-10 minutter ad gangen op til 3 gange om dagen. Hermed bliver luften skiftet i boligen, men uden at der er snak om, at temperaturen sænkes for meget.